søndag den 14. november 2010

Kirker og sociale medier

Én af mine aktuelle arbejdsopgaver er at få optimeret brugen af Facebook for samtlige kirker der er samlet i Vesterbro Bykirke.

1/4 del af de 8 kirker har en profil, men de bliver ikke udnyttet optimalt i forhold til målgruppe, PR af siderne, mm.

Jeg har oprettet denne blog for at dele de erfaringer jeg opsnapper på kurser, foredrag, i artikler mm. De første indlæg nedenfor er skrevet på baggrund af indlægget "Side eller gruppe på Facebook" holdt af Mark Jensen fra firmaet "23 Video".

Hvorfor være på Facebook?
Facebook er i bund og grund tilsvarende det gamle landsbytorv, hvor sidste nye informationer, sladder og viden om hvad, individer gør og kan lide, blev delt med datidens netværk "lokalsamfundet". Nu er lokalsamfundet blevet til globalsamfundet og Facebook den nye mulighed for deling mellem mennesker.

Det vil sige at brugerne altid og allerede mere eller mindre taler om interesser og organisationer i det offentlige rum - så hvorfor ikke være med i dialogen og være til stede? Her er det meget vigtig løbende at følge op på ens side og kommenterer kritik og indlæg løbende. Brugerne er nødvendigvis ikke altid superinteresserede i at læse din organisations statusopdateringer men folk vil gerne se hvad ens venner kan lide - og på den vej følge med i fx. organisationers sider og applikationer.

Side eller gruppe på Facebook?

Grupper er personlige hvor sider er bedre til organisationer og firmaer. Sider fungerer som interessefælleskab for en sag, musiker eller organisation. Sider er udadvente, kommercielle og centriske. Ved sider kan man dele status, opdateringer, video, lyd og fotos med fans. Opdateringer kan ses i nyhedsstrømmen hos fans. Siderne kan udvides med applikationer som konkurrencer, og andet.

Få udbredt din facebookside:
Social plugins kan integreres på egne hjemmesider, hvilket er en god idé for at få trafik ledt fra ens hjemmeside til facebooksiden samt til at få fans. (Det kan ses på facebook developers hvordan det gøres).

Annoncer på Facebook:
Kan målrette og segmentere målgruppen meget præcist i annoncerne. Hvis man vælger pr klik er prisen højere, hvis man vælger visninger er prisen lavere.

Kontrol med siden:
Der kan laves code of conduct for siden og få lagt det ud på siden. Hvis der skal sendes beskeder til enkeltpersoner, der er fan af siden, så kan man oprette en "falsk" firmarelateret person og lade den svare.

God idé at bruge multimedie så som video, fotos og lyd.